Åbyhøjløbet 2016

Lørdag d. 20. august var der det årlige Åbyhøjløb, som er et ca. 5 km løb. Løbet henvender sig til hele familien og i år var der 6 præmie kategorier. Efter en kort opvarmning blev deltagerne sendt afsted henad silkeborg vej, og den første i mål kom ca. 20 minutter senere. Et ganske hyggeligt løb kombineret med den årlige torvedag på Åbyhøj Torv og tilstødende villaveje.

 

Morgentåge

En særligt fascinerende oplevelse er at cykle tidligt afsted ud til en sø for at fotografere morgendis/tåge.

Det er en speciel følelse at stå der alene, før verden er vågnet til en ny dag. Måske er der en nysgerrig kat, der skal se, hvad der sker.

Det kræver lidt forberedelse i form af, at man tjekker vejrudsigten. De bedste chancer for morgentåge er der, når det er vindstille (2 m/s eller mindre) og skyfrit, og min erfaring er, at der om vinteren er kuldedis, der ikke helt er det samme, så “sæsonen” er ca. april-november.

Det vigtigste udstyr er et stabilt stativ til kameraet, da man før solopgang kan få lukkertider på 1 sekunder eller længere, det er mere end billedstabilisering i kamera/objektiv kan klare.

Den bedste metode er at bruge selvudløser på 10 sekunder, som de fleste kameraer har og derudover Spejllåsning, hvor spejlet i kameraet klappes op før billedet tages. Derved undgås lidt mulige rystelser.

Ellers er det bare at prøve sig frem og nyde stilheden.

Brabrand Morgen

Om inspiration 2

Inspiration kan også komme ved at søge på andres billeder og se, hvad de har lavet. Der findes adskillige billeddelings-tjenester, men jeg bruger stort set kun Instagram.

Google

Den store Google-søgemaskine kan andet end at finde (links til) hjemmesider, den kan faktisk også finde billeder.

google billedsøgning

På dette screendump er der søgt på “Aarhus” og under output “Billeder”. Der dukker en del muligheder op for at filtrere søgeresultatet, både med hensyn til størrelse, farve, rettigheder og billede/tegning/grafik.

Instagram

Instagram er en stor billeddelingstjeneste, hvor der er et kæmpe udbud af nye billeder. “Alle” fra Barack Obama til kassepigen i den lokale Netto bruger det. Man kan som besøgende blandt andet gå på opdagelse og se andres billeder. Man kan kommentere hinandens billeder og like dem.

En stor fordel ved denne type tjenester er, at med den store udbredelse af smartphones med kamera er der aldrig langt fra man tager et billeder til, at det kan deles med andre.

instagram kongens nytorv

Dette er ment som eksempler, der findes som sagt rigtig mange såsom Flickr.

 

OL i Brasilien

https://www.dpreview.com/news/3821209564/behind-the-scenes-with-canon-at-the-rio-olympics

OL er skudt i gang og blikket er stift rettet mod atleterne.

Der sker dog også meget backstage for de store producenter af proffesionelle spejlrefleks-kameraer såsom Nikon og i denne artikel Canon. Reelt er begge de nylancerede kameraer Nikon D5 og Canon 1Dx mark 2 fuldt ud i stand til at tage action billeder under krævende forhold, og så bliver sekundære ting som support noget, der kan diffentiere det ene mærke fra det andet.

En del af salgsargumentet, når bureauer og aviser skal købe dyre og proffesionelt orienterede kameraer er supporten. At brugeren af kameraet, der skal leve af fotos, kan have adgang til hurtig service og ikke skal undvære sit kamera for længe af gangen.

Det er netop det, denne artikel fortæller om. Om ca. 900 kamerahuse, 1500 objektiver og 78 medarbejdere, der renser kameraer og rådgiver fotograferne.

God fornøjelse med læsningen!